Købsrådgivning for Indbygningsovne
Nyere ovn funktioner
Visse nye ovne har dampfunktion, hvor maden opvarmes med vanddamp hvilket giver et saftigere resultat og mere skånsom opvarmning.
Mikrobølger kan også findes i visse ovne, hvor denne funktion kombineres med varme eller grill.
Sikkerhed
Vi anbefaler at man altid undersøger en ovns ydertemperatur. Både lågen og knapper kan blive meget varme når ovnen er i brug. Ifølge europæisk standart skal glassets ydertemperatur ligge på max 105°C når ovnen holder en temperatur på 200°C. Dette er dog ganske højt, med tanke på sikkerhed i forbindelse med små børn, og kan ligeledes være ubekvemt at arbejde med, så en generel regel er, at jo lavere temperatur jo bedre!
Brugervenlighed
Tænk på at knapper bør være lette at håndterer, selv med eks. våde hænder.
Installation
Læs installations- og brugsanvisningen inden installation og brug.
El: Komfurer, kogezoner og indbygningsovne tilsluttes enten 230 V eller 400 V. Komfurer tilsluttes oftest en stikkontakt oftest med jord, men kan også have en fast tilslutning. I sådanne tilfælde skal installationen udføres af en autoriseret elektriker.
Luft: Det er vigtigt, at der findes et par centimeter mellem ovn og væg. Det gælder i særdeleshed hvis ovnen placeres under en mikrobølgeovn – da mikrobølgeovnen ellers kan tage skade af varmen fra ovnen.
Specielle funktioner
- Pyrolyse: Ingen ovn er helt selvrengørende men visse har denne specialfunktion som letter rengøringen. Pyrolyse er en funktion som brænder fedt og madrester ved temperaturer up til 500°C. Et pyrolyseprogram tager 1-3 timer, og ovnen er låst under hele programtiden. Når programmet er færdigt er der kun aske tilbage i ovnen, som let kan tørres bort og dermed er rengøring færdig.
- Tærte & Pizza-funktion: Ovnens undervarme er stærkere end overvarmen, hvilket giver en sprød bund uden at overfladen bliver tør eller brændt.
- Indbygget stegetermometer: Ovnen indstilles sådan at varmen slukkes når stegen eller jule anden har nået en hvis temperatur.
- Sidehængt låge: Låger som åbnes fra højre eller venstre, kan opleves som værende enklere at håndterer og kan derfor mindske risikoen for brandskader.



















